
Premieredatoen for Det Brune Guld er fastsat til den 22. august på TV/MIDT-VEST kl. 20, og serien bliver på i alt otte afsnit.

Åbningen af den nye kanal
Fredag den 20 januar var der åbningsshow for den nye regionale 24 timers kanal som er stedet hvor Det Brune Guld skal sendes. Du kan se hele åbningsshowet her - og vi var også forbi studiet for at fortælle om den kommende serie. Det kan du se hvis du spoler 61 minutter ind i udsendelsen. I den forbindelse skal vi lige rette en misforståelse. Serien sendes først til august og ikke april, som Dan Sørensen nævner i udsendelsen.
Det Brune Guld i Fast Arbejde
I forbindelse med at TV/MIDT-VEST jo begynder at sende på en ny kanal fra den 11. januar, var der lavet en særudgave af deres populære program Fast Arbejde, som besøger regionens arbejdspladser. Denne gang gik man bagom forberedelserne til åbningen af den nye regionale kanal, og her blev der også plads til et besøg her hos dBA MEDIA, hvor vi snakkede om optagelserne til dokumentarserien Det Brune Guld. Du kan se hele udsendelsen her.
Dramatisk historie
Brunkulseventyret er et stykke unik danmarkshistorie og en dramatisk fortælling, som begyndte i slutningen af 30érne og varede ved helt op til 70érne.Nu er vi igang med at få de sidste overlevende øjenvidner til at fortælle deres beretning om brunkulseventyret i dokumentarserien Det Brune Guld, som skal vises på TV/MIDT-VEST MOKKA i 2012 og som vil kunne købes på DVD.
Vil du støtte projektet?
Hvor stort et omfang serien får, afhænger helt af hvor mange midler der støttes med, så vi er på intens jagt efter de sidste støtte-kroner til dette vigtige dokumentar-projekt. Ønsker du at støtte projektet eller kender nogen der gerne vil, så klik her.En smagsprøve
Klik på filmen og få en lille smagsprøve på, hvad der venter i den kommende dokumentar-serie om brunkulseventyret.Museerne synes det er en god ide
Egnens museer og Skov/Naturstyrelsen bakker ideen om dokumentar-serien op, og kan se at det er et stykke væsentlig danmarks- natur- og arbejder-historie, som er vigtig at få dokumenteret.Hvordan lyder brunkul?
Følelser, særegen natur og dramtiske hændelser. Der er mange ord at knytte til brunkulseventyret. Og nu har komponist Martin Ravn Jensen forsøgt at omsætte ord til toner og har lavet kendingsmusikken til min dokumentarserie om Det Brune Guld. Du kan få en lille smagsprøve her hvor der er lavet et råklip af billeder til noget af kendingsmusikken.Følg med
Her på hjemmesiden vil du kunne se nyt fra produktionen og gå på opdagelse i baggrundsmateriale. SIden vil blive opdateret og udbygget efterhånden som produktionen skrider frem.Sidder du inde med vigtige oplysninger om brunkulstiden, er du altid hjertelig velkommen til at kontakte os. Du kan klikke her og sende os en mail.
Fortællinger fra vores mail
Min onkel - han døde i 1993 i en alder af 86 år - var en sej, gammel gut. Lille og radmager, hærdet af et langt livs hårdt arbejde.Han arbejdede under krigen nogle år i brunkulslejerne i Søby. Han har kun fortalt ganske få ting fra den tid for ligefrem meddelsom om sit liv var han bestemt ikke !. Hans arbejdsgiver var en entreprenør som hed Henriksen hvis brunkulsleje lå i den østligste del af Søby-området.
Der var ikke noget der hed maskinkraft der, alt foregik pr. håndkraft.
Det som nok siger mere end nok så mange ord om arbejdet var hans egne få ord :
"Uh, det var hårdt arbejde, arbejdsdagene var meget lange, 14 - 15 - 16 timer. Når vi skovlede kul havde vi for vane kun at tage hårdt fat om skovlskaftet på vej op og så kun have ved med fingerspidserne på vej ned igen!. Det var tit sådan at blodet flød fra hænderne ned ad skovlskaftet! "
Henry Thagaard var en sej, gammel brunkulsbisse !
Svend Jørgensen, Brande

